Stærkt salg af bredbåndsterminaler
- Den gode efterspørgsel efter Thrane & Thranes produkter til bredbåndskommunikation fortsatte i regnskabsårets 3. kvartal.
- Der var fremgang i salget af nye terminaler til både det maritime og det landmobile marked samt inden for systemer.
- I regnskabsårets 1.-3. kvartal, der sluttede 31. januar 2010, blev omsætningen DKK 739 mio. mod DKK 907 mio. for den tilsvarende periode sidste år.
- Resultatet af den primære drift blev DKK 61 mio. (DKK 104 mio. før restruktureringsomkostninger). Overskudsgraden blev 8,2% (11,5%).
- Den frie pengestrøm steg fra DKK 22 mio. sidste år til DKK 125 mio. Den betydelige fremgang skyldes blandt andet en væsentlig nedbringelse af varelagrene i den forløbne del af året.
- For regnskabsåret 2009/10 præciseres forventningen til overskudsgraden til ca. 10% mod tidligere forventet 7-12% (12,1%). Omsætningen forventes at blive omkring DKK 1.025-1.050 mio. mod tidligere forventet DKK 1.000-1.200 mio. (DKK 1.235 mio.).
”Vi oplever en stigende efterspørgsel efter vores nye produkter til kommunikation med høje datahastigheder. Indgangen af nye ordrer steg betydeligt i 3. kvartal, så vi har en god ordrebeholdning for den resterende del af regnskabsåret,” siger administrerende direktør Walther Thygesen i en kommentar til kvartalsregnskabet.
|
Thrane & Thrane holder i dag kl. 13:00 et analytiker- og pressemøde, hvor delårsrapporten vil blive gennemgået. Mødet finder sted hos NASDAQ OMX København, Nikolaj Plads 6, København K. |
Yderligere information
John Alexandersen, Vice President, Corporate Communications & Investor Relations Tlf. (+45) 39 55 88 35 eller (+45) 22 72 38 22 (mobil) E-mail ja@thrane.com |